Gå til forsiden
MENU
Banner_fire_pix

Sundhed

I DBU mener vi, at fodbold kan være med til styrke folkesundheden i Danmark.

FF_maend_original.jpg
AF: DBU Kommunikation

 

DBU's holdning er: 

  • Fodbold kan være med til at skabe flere aktive borgere – børn og voksne, piger og drenge.
  • DBU tager gerne et aktivt medansvar for at skabe sundere borgere i tæt samarbejde med fodboldklubber og frivillige men også med kommuner og andre institutioner.
  • Vi arbejder for at skabe øget sundhed i det danske samfund - ved at udbrede fodbolden til flere danskere – ung som gammel.
  • Vi arbejder på at øge antallet af medlemmer i fodboldklubber fra 340.000 i dag til 450.000 i 2025 som en del af det nationale projekt Bevæg Dig for Livet. Det vil skabe større sundhed i Danmark.
  • Vi arbejder på at skabe flere aktiviteter, der har fokus på sundhedsperspektivet ved fodbolden.

 

AKTIVITETER

  • Fodbold Fitness er et populært træningstilbud til voksne kvinder, der ønsker en træningsform, der er både effektiv og social. Læs mere her
  • For voksne mænd har vi Motionsfodbold med samme fokus -  Læs mere her
  • Fodboldfitness har et særligt stort potentiale indenfor følgende grupper: 
    • Ikke-foreningsaktive mænd og kvinder, fædre, 60+, mødregrupper etc.
    • Borgere med livsstilssygdomme
    • Borgere i boligsociale områder
    • Tidligere spillere med længerevarende skader
    • Fodbold Fitness for patienter med livstilssygdom Læs mere her
    • FC Prostata er et projekt, der har til formål at undersøge om deltagelse i klubfodbold kan øge livskvaliteten hos mænd med prostatakræft. Herudover undersøger vi, hvordan fodbold påvirker fastholdelse af fysisk aktivitet, muskelstyrke, knogler og fedtvæv. Læs mere her

 

FAKTA

  • Forskning har siden 2007 dokumenteret fodboldens som den sundeste sportsgren og en effektiv og forebyggende motionsform for både mænd og kvinder, både i forhold til forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme
  • Fysisk inaktivitet forårsager 6000 årlige dødsfald og koster 5,3 milliarder kroner i behandling og pleje - ifølge Sundhedsstyrelsens rapport (Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer, 2016)
  • Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne er fysisk aktive i mindst 30 minutter hver dag – og børn mindst 60 minutter om dagen. Det skal foregå ved moderat til høj intensitet.
  • Studier viser, at blot tre-fire måneders motionsfodbold for utrænede mænd og kvinder har betydelige effekter på hjertefunktion, kondital, LDL-kolesterol, blodtryk, fedtprocent, muskelstyrke og balance. Derved mindskes risikoen for hjertekarsygdomme og andre livsstilssygdomme.
  • I dag er 40 procent af alle sygdomme livsstilssygdomme. Allerede i 2020 vil det tal ifølge verdenssundhedssundhedsorganisationen WHO være steget til 70 procent
  • En stor undersøgelse fra konsulentfirmaet DAMVAD viser, at aktivitetsniveauet i DIF-idrætten resulterer i store sundhedsøkonomiske gevinster. Op til 1,7 milliarder kroner alene i forbindelse med fire specifikke sygdomme - Type-2 diabetes, iskæmisk hjertesygdom (hjertesygdomme forårsaget af åreforkalkning), brystkræft og tyktarmskræft. 

Seneste nyt fra "DBU mener"