Gå til forsiden
Nyt banner

DEBAT: Brug fodbold til forebyggelse

I DBU oplever vi, at det er svært at komme med løsninger i forhold til forebyggelse. I stedet for at tage imod beviseligt gode forebyggende fodboldtilbud med åbne arme, så har de offentlige institutioner på sundhedsområdet mødt os med skepsis eller sendt os tilbage til kulturområdet.

veteraner
AF: CLAUS BRETTON-MEYER, ADMINISTRERENDE DIREKTØR I DBU

 

Danske Regioner er netop kommet med et sundhedsudspil, der lægger op til at regioner og kommuner i højere grad skal tænke sammen, så vi i Danmark bliver bedre til at forebygge sygdomme og højner behandlingen i sundhedsvæsnet.

Dét er en ambition vi i DBU meget gerne vil bakke op om. Og vi har endda et rigtig virkningsfuldt redskab i værktøjskassen, som vi gerne vil byde ind med.

For flere år siden begyndte forskningsresultater fra Københavns Universitet, Syddansk Universitet og andre forskere rundt omkring i verden nemlig at vise, at fodbold ikke bare er sundt, men endda meget sundt. Sundere end fitness, løb og styrketræning.

Når fodbold er et middel til forebyggelse, så er det fordi, det er bredspektret, og så er det først og fremmest sjovt. Det betyder, at den oplevede belastning er lav, så man giver sig mere – og så kommer man ikke mindst igen. Fællesskabet forpligter og smitter. Det er derfor foreningslivet står stærkere end mange andre tilbud hos eksempelvis fysioterapeuten og i fitnesscentre. Den bedste motion er den, man får lavet. Derfor kan fodbolden noget særligt i forhold til sundhed.

Det mener vi, giver os et ansvar for at bruge bolden til at fremme folkesundheden. Et ansvar, vi gerne påtager os. Derfor har vi udviklet fodbold-fitness til kvinder, motionsfodbold til mænd og en lang række andre tilbud. Og det virker.

Siden har vi i DBU arbejdet for at skærpe vores arbejde på sundhedsområdet, med ideer som ”Fodbold for forebyggelse”, og ”Fodbold på recept”.

Men vi oplever, at i stedet for at tage imod beviseligt gode forebyggende fodboldtilbud med åbne arme, så har de offentlige institutioner på sundhedsområdet mødt os med skepsis eller sendt os tilbage til kulturområdet.

 

Et uklart krydsfelt 
Vi oplever, at der findes en gråzone mellem at være patient og forebyggelse/rehabilitering, og mellem Kultur, fritid og sundhedsområdet. En gråzone, som er svær at arbejde på tværs af, da det ikke er tydeligt, om det er regionens eller kommunens dør, man skal banke på.

Vi står med effektive løsninger til patienternes rehabilitering og den generelle forebyggelsesindsats, men ikke nogen tydelige medspiller i det offentlige.

Gennem de seneste år, har vi haft gode samarbejder med Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen, Diabetesforeningen, hospitaler og universiteter. Det har taget tid, hvor vi har skulle vænne os til krydsfeltet. På den ene side står patient og sundhedsfokus, på den anden side står idræt og foreningsliv. Men vedholdenhed har vist, at det lader sig gøre, og virke endda rigtig godt. Måske fordi fodbold ikke er en kur eller et noget, der kan hentes på apoteket, men en leg, og derfor bliver det et middel til sundhed. Det er måske ikke et mirakel - men det er i vores øjne magisk.

Fodbold er og skal ikke være et ’behandlingstilbud’. I en fodboldklub, er der ikke klienter og patienter, men fodboldspillere. Og det er måske netop derfor forebyggelse og rehabilitering i foreningslivet virker. Hvis vi forstår det, og bruger det rigtigt, er potentialet stort. Spørg bare FC Prostata, der har modtaget danskerne idrætspris for at hjælpe i rehabiliteringen efter prostata-kræft; eller diabetes og hjertepatienterne på Bornholm, der spiller fodbold en gang om ugen; eller de over 330.000 mennesker, som spiller kampe i de godt 1650 klubber i Danmark på alle niveauer, fordi det er sjovt – at det så også er hamrende sundt, er en positiv bivirkning, de må leve med.

Så brug fodbolden til at puste endnu mere liv i forebyggelse. Vi er klar, når I er.

 

Debatindlægget er bragt i redigeret form på Altinget.dk den 7. april 2017 

Seneste nyt fra "Debat"