Gå til forsiden
Nyt herobanner

DEBAT: Dansk idræts- og foreningsliv er de store tabere

Vi er helt enige i det politiske ønske om at bryde sammenhængen mellem kviklån og gambling. Men som reglerne er formuleret nu, giver de betydelige udfordringer for bankerne, mediebranchen og sportsverdenen.

Boldhylde
AF: Jakob Jensen, adm. direktør, DBU, Morten Mølholm, adm. direktør, DIF og Ulrik Nødgaard, adm. direktør, Finans Danmark

 

Vi hilser derfor Erhvervsminister Simon Kollerups udmelding velkommen. Her fastslår ministeren, at regeringen er indstillede på at finde en løsning, hvor der sættes ind imod kviklån, men hvor det fortsat er muligt for almindelige banker og sparekasser at være sponsorer for dansk idræt – fra den lokale håndboldklub til fodboldlandsholdet. Vi opfordrer ministeren til at arbejde hurtigt med en løsning. For med de nuværende regler risikerer dansk idræts- og foreningsliv at blive de store tabere.

Regeringens indgreb mod kviklån, som trådte i kraft den 1. juli i år, afskærer reelt bankerne for fortsat at kunne understøtte dansk idræt gennem sponsorater. Det vil få store økonomiske konsekvenser for både de lokale idrætsforeninger og eliteidrætten. Der er derfor brug for en hurtig ændring af reglerne.

Som led i regeringens indgreb mod kviklån er markedsføringsreglerne ændret, så banker og andre dele af erhvervslivet, der udbyder forbrugslån, ikke længere må markedsføre deres produkter eller brande sig, hvis det optræder i nærheden af reklamer for spil og spiludbydere.

Fx må en landsholdsspiller eller superligaspiller ikke på sit spillertøj have reklamer for både en bank og en spiludbyder. Det er også i strid med de nye regler, hvis der fx optræder et logo for et spil på træningstøjet, mens et logo for en bank samtidig er synligt på pressevæggen? Var det virkelig meningen med de nye regler? Og er reglerne ens i forhold til landsholdsspillere/store stadioner og i forhold til lilleputter i den lokale hal? Sandheden er, at det ved vi ikke, men det kan vi godt risikere, og så må vi have ændret reglerne, for det er fatalt.

 

Et helt aktuelt eksempel udstiller meget tydeligt både den store rækkevidde og usikkerhed om de nye regler. Ved det netop overståede DM i landevejscykling kom en dansk bank, der var hovedsponsor bag arrangementet, helt utilsigtet på kollisionskurs med de nye regler. Den pågældende banks logo optrådte på væggen bag podiet og på "præmiechecken".

I forbindelse med præmieoverrækkelsen træder en rytter fra cykelholdet Francaise des Jeux, der er sponsoreret af et fransk lotteri, op på podiet for at modtage sin præmie. Herved blev bankens logo pludselig set i sammenhæng med en spiludbyders logo. Episoden skabte betydelig usikkerhed om, hvor grænsen går.

Usikkerheden om, hvordan de nye regler skal fungere i praksis, har vidtrækkende økonomiske konsekvenser for dansk idræts- og foreningsliv. Og det på et tidspunkt, hvor idrætten økonomisk er i knæ som følge af corona-epidemiens konsekvenser. Bankerne udgør en betydelig andel af sponsorerne, både i den lokale idrætsforening og i den professionelle eliteidræt.

Bankerne kan nu – da det er deres ansvar at sikre, at reglerne overholdes – blive tvunget til at tage deres sponsorater op til overvejelse for ikke at komme til at overtræde loven. I yderste konsekvens kan bankerne blive nødt til at helt at opgive deres sponsorater. Det svækker både idrætten – men også bankernes indsats og engagement i det lokale foreningsliv rundt om i Danmark.

Vi har allerede set det første eksempel på, at loven har kostet et hovedsponsorat, idet en større dansk bank [Arbejdernes Landsbank] har været nødt til at trække sig som sponsor af herre- og kvindelandsholdet, da landsholdet samtidig også er sponsoreret af en spiludbyder [Danske Spil]. Det koster flere millioner kr. om året, midler som bl.a. kunne være investeret i fx børne- og kvindefodbolden.

 

Det siger sig selv, at det er en uholdbar situation. Fx er samtlige 12 Superliga-klubber sponsoreret af en eller flere banker, der hvert år bidrager med ca. 70-80 mio. kr. i direkte støtte. Ud af de 12 superliga-klubber er ni af klubberne også sponsoreret af spiludbydere.

Nogen vil måske spørge, om det overhovedet er et problem, at bankerne med de nye regler begrænses i forhold til at sponsorere dansk idræts- og foreningsliv – vil markedet ikke bare blive overtaget af andre aktører? Givetvis, men spørgsmålet er hvem. Her er et godt bud, at ikke mindst spiludbyderne vil komme til at få en endnu større rolle på dette marked. Men det var vel ikke hensigten med loven?

Bankerne har i mange år været en aktiv del af dansk idræts- og foreningsliv, både gennem sponsorater men også gennem lokal tilstedeværelse og engagement. De nye regler indebærer imidlertid en væsentlig risiko for, at bankerne tvinges til at vende ryggen til dansk idræts- og foreningsliv. Der er derfor brug for en løsning nu. Vi indgår gerne i en aktiv dialog med aftalepartierne, Erhvervsministeriet og andre berørte aktører med henblik på at løse denne utilsigtede udfordring ved kviklånsaftalen.

Seneste nyt fra "Debat"