Gå til forsiden
MENU
Banner_fire_pix

DEBAT: Fodbold og menneskerettigheder går hånd i hånd

For fodbold er en del af noget større. Derfor har fodbolden også et samfundsansvar, når det kommer til at støtte op om, at menneskerettigheder overholdes og sikre respekten for mangfoldighed og helt aktuelt i kampen mod diskrimination herunder racisme og homofobi. Både på den nationale og internationale fodboldbane.

VM 2018_DK-FRA

Herrelandsholdet ved VM i Rusland efter 0-0-kampen mod Frankrig.

AF: Trine Christensen, generalsekretær, Amnesty International Danmark og Jesper Møller, formand, Dansk Boldspil-Union

 

Når Amnesty i weekenden afholder landsmøde, sker det med fokus på menneskerettighederne, som desværre er under hårdt pres mange steder i verden. Fodboldens rolle i samfundet er også på dagsordenen, når formand for Dansk Boldspil-Union, Jesper Møller, deltager i en af landsmødets debatter om menneskerettigheder i Qatar, hvor VM skal afholdes i 2022, og diskuterer løsninger på problemerne med homofobi i sporten.

For fodbold er en del af noget større. Derfor har fodbolden også et samfundsansvar, når det kommer til at støtte op om, at menneskerettigheder overholdes og sikre respekten for mangfoldighed og helt aktuelt i kampen mod diskrimination herunder racisme og homofobi. Både på den nationale og internationale fodboldbane.

Derfor har Amnesty International Danmark og DBU netop forlænget vores samarbejdsaftale for sammen fortsat at forsøge at gøres en fælles forskel, når det gælder menneskerettigheder– både på og uden for banen. Den nye aftale har desuden et øget fokus på fodboldens rolle i Danmark, hvor især kampen mod homofobi er central.

Vores aftale er et eksempel på, at det at kombinere fodboldens brede appel og arbejde for menneskerettigheder kan skabe merværdi for både fodbolden og Amnestys dagsorden. Danske landsholdsspillere og DBU’s ledelse briefes som fast praksis af Amnesty International om menneskerettighedsforholdene i et givent land, inden man rejser til turneringer eller for eksempel er med til at træffe beslutninger om tildeling af et værtskab for internationale slutrunder.

Internationalt forsøger vi at danne fælles front for menneskerettigheder, når det gælder migrantarbejderne, der bygger stadions i Qatar forud for VM-slutrunden i 2022. Vi vil ikke acceptere de kummerlige og dybt kritisable forhold, nogle migrantarbejdere tilbydes i arbejdet med at klargøre Qatar til VM-slutrunden. Derfor har DBU sammen med fagbevægelsen og de nordiske fodboldforbund, i 2016 og i 2019 besøgt migrantarbejderne i Qatar for at støtte det internationale pres, der skal forbedre deres arbejdsforhold.

Betyder det så, at vi tror, at vi kan redde verden med et par besøg og nogle briefings? Svaret er nej. Men Amnesty International og FN’s International Labour Organization (ILO), opfordrer til, at man ikke bare truer med boykot og vender ryggen til problemerne. Hvis international fodbold kun må foregå i lande, hvor der en ren menneskerettighedsattest, bliver der ikke ret mange muligheder for samspil.

Menneskerettigheder skal være mere centrale i valg af værtsland og i de aftaler, som FIFA og UEFA laver med værtslandene. De aftaler skal landene holdes op på via dialog, og monitorering, et vedvarende pres, og ved at vise, at de aftaler er noget, man tager alvorligt. Fodbolden kan ikke alene afskaffe dødsstraf eller homofobi i et land, men man kan have kritisk dialog om det. Og sporten skal kræve, at der ikke sker menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med afholdelsen af sportslige events – og her er der nok allermest mulighed for indflydelse.

Derfor hører man heller ikke DBU true med boykot af VM runden i Qatar. Vi lover i stedet at komme og tage debatten åbent med Qatar igen og igen. Og vi gør det med fælles nordiske værdier og en fælles stemme. Det kan vi se er med til at skubbe på for reelle forandringer i Qatar – for selv om der desværre stadig er lang vej igen for migrantarbejderne i landet, er der sket forbedringer, og der er løfter om mere, som vi kommer til at holde Qatar op på i løbet af de næste år.

Det er samtidig den aftale som DBU har med regeringen og Folketingets kulturudvalg, som DBU er i løbende dialog med. Boykot besluttes politisk, mener DBU, ikke af sporten. For Amnesty er det afgørende, at sådanne beslutninger er transparente og med begrundede argumenter, og at man som organisation tager et ansvar for at gøre sin indflydelse gældende og skabe forbedringer, så sportslige arrangementer ikke understøtter eller leder til menneskerettighedskrænkelser.

Fodbold og menneskerettigheder kan godt gå hånd i hånd. Vi bilder os ikke ind, at vi redder verden ved vores fornyede aftale. Men vi har en klar ambition om, at samarbejdet skal bidrage til, at både Amnesty og DBU i fællesskab kan være en del af løsningen på de grundlæggende udfordringer samfundet har med at respektere mangfoldighed og grundlæggende menneskerettigheder.

Bragt i Politiken søndag d. 28. april 2019. 

Seneste nyt fra "Debat"