Gå til forsiden
Nyt herobanner

Kommuner i samarbejde med DBU

Fodboldlandskampe og andre aktiviteter skal spredes ud i hele landet. Derfor har DBU indgået nye partnerskabsaftaler med tre kommuner, der skal styrke udbredelsen af fodbold. Flere er på vej.

Tribune
AF: DBU Kommunikation

 

Fodboldglade borgere over hele landet skal have større glæde af landskampe, Dansk Fodbold Awards og andre aktiviteter med og omkring dansk fodbold. Derfor har DBU indgået de tre første af en række aftaler med kommuner om placering af forskellige landskampe og andre aktiviteter. 

De første aftaler er indgået med Viborg, Tønder og Aalborg Kommune og omfatter blandt andet placering af kvindelandsholdets landskampe i Viborg og U21-landskampe i Aalborg, der også skal være vært for Dansk Fodbold Awards og DBU’s Repræsentantskabsmøde inden for de næste år. Derudover skal alle tre byer være værter for forskellige græsrods-aktiviteter. 
De nye aftaler er kommet i stand efter, at DBU’s formand Jesper Møller har besøgt en lang række borgmestre i hele landet. Aftalerne skal styrke samarbejdet mellem DBU og landets kommuner: 

”Fodbold kan være med til at løse samfundets udfordringer – både i forhold til sundhed, integration og arbejdet med den nye skolereform. Derfor ønsker vi et tættere samarbejde med landets kommuner om at udbrede forskellige fodboldaktiviteter til glæde og gavn for flere”, siger Jesper Møller. 

Viborg Kommune skal være vært for kvindelandsholdets kampe og en række andre aktiviteter, der sætter fokus på pige- og kvindefodbold i Danmark. Dette skal ske i et tæt samarbejde med de lokale klubber og DBU Jylland, hvilket glæder Viborgs borgmester Torsten Nielsen (K): 

”Vi er rigtig, rigtig glade og meget stolte over den aftale, vi har indgået med DBU. Vi glæder os til igen at synge nationalsangen på Energi Viborg Arena! Viborg står meget stærkt, når det gælder pige- og kvindefodbold, så vi har et helt fantastisk afsæt for at være med til at booste interessen for den sportsgren. Samtidig sætter aftalen fokus på noget af det, der står vores hjerte meget nær: Samspillet mellem elite- og breddeidrætten”, siger Borgmester i Viborg, Torsten Nielsen.

Han mødes fredag aften i forbindelse med landskampen med 30 andre af landets borgmestre og DBU for at diskutere, hvordan fodbolden kan biddrage til øge sundheden og fælleskabet hos borgerne i kommunerne.
De nye partnerskaber mellem DBU og de tre kommuner er med til at understrege DBU’s vision ’En Del af Noget Større’ om, at man skal ud i Danmark og vise aktiviteter frem for at komme tættere på fans og borgere, klubber og medlemmer. 

 

Kommunerne og aktiviteterne: 

Aalborg: 
U21-landsholdets hjemmebane 2015 – 2018
DBU´s Repræsentantskabsmøde
Dansk Fodbold Award
”En Del Af Noget Større”

Viborg: 
Fast hjemmebane for Kvinde A-landsholdet 
Fokus på videreudvikling af pige- og kvindefodbold
”En Del Af Noget Større”; med fokus på ”Den socialt rummelige fodboldklub”

Tønder: 
Afvikling af U/16-pigelandskamp, september 2015
Afvikling af yderligere U/-landskampe 2016-2020
”En Del Af Noget Større”; med fokus på ”Den aktive borger”

Seneste nyt fra "Foreningsdanmark"