Gå til forsiden
Nyt herobanner

Piger og kvinder ønsker bedre vilkår

Tre ud af fire piger og kvinder mener, det er nemmere at være dreng eller mand i fodbold-Danmark. Det viser en ny undersøgelse, der har kigget nærmere på mangfoldigheden i dansk fodbold.

AF: DBU Kommunikation

 

Januarkulden har lagt sig over hallen. Kvinderne samles i en halvcirkel, taler lavmælt sammen, og træneren byder velkommen til aftenens fodboldtræning.

23-årige Helena Glud er en af de fremmødte spillere. Hun har øvet tricks og trillet bold i Allerød Fodbold Klub i 16 år og er en af de 74 procent piger og kvinder i dansk fodbold, der mener, at det er nemmere at være dreng eller mand, når man snører fodboldstøvlerne. Tallet stammer fra en ny undersøgelse, som DBU står bag i samarbejde med Kantar Gallup.

”Jeg kunne godt tænke mig bedre vilkår for piger og kvinder i dansk fodbold, for det er super nederen ikke at blive anerkendt på samme måde, som herrerne bliver. Man føler sig lidt mindre vigtig,” siger Helena Glud.

Mette Bach Kjær, der er medlem af DBU’s Bestyrelse, er bestemt ikke tilfreds med rapportens resultater på pige- kvindeområdet:

”Vi skal have fundet nogle konkrete løsninger på den udfordring, som vi står overfor. DBU har selv bestilt undersøgelsen, fordi vi gerne vil løse udfordringen og sparke os selv bagi. Det er et skridt på vejen og en anerkendelse af, at vi har brug for hjælp. Vi kan ikke være resultaterne bekendt, fordi fodbold skal være for alle, og det skal vi leve op til.”

 

Præmier, træningstider og tøjvask

Foden ruller hen over bolden. Først med indersiden. Så ydersiden. Helena Glud er skarp på banen. Hun har været med i fodboldens verden længe og har derfor også oplevet, at der er sket noget med pige-og kvindefodbolden, selvom hun tidligere har følt sig forfordelt, fortæller hun:

”Den største forskel mellem mænd og kvinder har været, at herrerne altid fik lov til at få bane 1, de skulle aldrig vaske deres tøj selv, det skulle vi. Generelt virkede det til, at de altid fik nogle mere kompetente dommere, og da der var prisuddelingerne, fik de altid gavekort med til priserne, hvor vi blot fik et diplom,” lyder kritikken.

Årsagen til forskelsbehandlingen skal man muligvis finde langt tilbage i historiebøgerne, forklarer antropolog ved Københavns Universitet, Bjarke Oxlund:

Fodbold er en sportsgren, der er vokset ud af industrialiseringen. Det har været store fabrikker og produktionsvirksomheder, der har leveret spillere til fodbolden historisk set. Fodbolden har dermed været en mandesport 100 procent. Alt, hvad der findes i fodbold, handler om mændenes fællesskaber, så det er ikke overraskende, at struktur og fællesskab er farvet af historien,” udtaler Bjarke Oxlund.  

Heldigvis skriver vi 2020, og Helena Glud kan dog også mærke, at der er sket en positiv udvikling:

”Vores trænere gør super meget, for at vi skal føle, at vi er lige så vigtige som herrerne. De vasker vores tøj, kommer med frugt til alle vores kampe, og nu får vi også gavekort med til vores priser. Det betyder meget.”

 

Kvindefodbold er kommet for at blive

Selvom udviklingen af kvindefodbolden går den rigtige vej, så er der masser at arbejde videre med, forsikrer, Mette Bach Kjær:

”Nu har vi evidens, der siger således, men hvad skal vi så gøre? Det skal vi ikke finde ud af i et bestyrelsesrum, det skal vi ud at spørge pigerne og kvinderne om. Derudover er vi i fuld gang i DBU’s Diversitetsudvalg, som bestyrelsen har nedsat. Det er for at få input og kompetencer udefra. Vi synes selv, at vi har gjort noget, og det går den rigtige vej, men tallene her lyver jo ikke.”

Netop Diversitetsudvalget skal komme med konkrete løsninger på de udfordringer, som dansk fodbold står overfor. Og formand for udvalget, Nina Groes, ser frem til at få ændret på forholdene for de danske piger og kvinder på fodboldbanen:

”Først og fremmest mener jeg, at det er vigtigt og modigt af DBU at dykke ned i udfordringerne, men jeg synes, at det er stærkt bekymrende tal. Undersøgelsen viser, at fodbold stadig er man’s world, og derfor kunne et bud på en løsning være at få flere kvindelige rollemodeller i klubberne og flere frivillige kræfter, der skal udvikle pige-kvindefodbolden. De skal være med til at sikre, at pigerne og kvinderne er på dagsordenen,” siger Nina Groes.

Bjarke Oxlund har også konkrete bud på, hvordan fodboldmiljøet kan ændre sig og blive en sport, som favner begge køn i endnu højere grad:

”I klubmiljøerne kan man have blandede hold for yngre aldersgrupper, for det ville udjævne jargonen i forhold til køn. En anden model er, at en klub i højere grad skal have kvinder som frivillige, ledere, trænere og bestyrelsesmedlemmer, selvom den traditionelle model har været, at posterne har været besat af mænd. Det er vigtigt, at man signalerer i det daglige, at når man har pige- og kvindehold, at de er lige så vigtige.”

Tilbage til træningsøvelserne er de omtrent 20 kvinder stadig i gang, og Helena Glud håber, at fremtidens piger på banen får bedre muligheder for at udvikle deres potentiale:

”Jeg tror, at hvis man gjorde mere for kvindefodbold, så ville man kunne få langt flere piger til at spille fodbold. Og man kunne få et langt højere niveau ved at give kvinderne de samme vilkår, så man kan føle, at man kan bruge sin fodbold som en karrierevej og ikke kun som en hobby.”

 

FAKTA - FLERE PIGER OG KVINDER I DANSK FODBOLD

  • De seneste 10 år har DBU investeret 216 mio. kroner i pige- og kvindefodbold. Og hvert år går godt 30 mio. kroner til breddefodbold, hvoraf en stor del går til udvikling af netop pigefodbold. Hertil kommer DBU’s lokalunioners bevillinger. 

 

  • Projektet ’Pigeraketten’ skal tiltrække piger i alderen fem til 11 år ved at give de kommende fodboldspillere et sjovt og anderledes indblik i fodboldens verden.

 

  • Fodbold Fitness, der er en del af DIF’s ’Bevæg dig for livet’, er en fleksibel motionsform for blandt andre kvinder, der ønsker en sund, sjov og social træningsform.

Seneste nyt fra "Foreningsdanmark"