Gå til forsiden
Nyt herobanner

Teenagere og motionister forstærker klubben

Flere til fodbold og fodbold til flere. Nyt samarbejde mellem DIF, DGI og DBU hjælper fodboldklubber til at få flere medlemmer og fastholde unge.

FF_lår.jpg
AF: DBU Kommunikation

 

I weekenden mødes 72 konsulenter og frivillige fra DBU og DGI i Vingsted under paraplyen ’Bevæg dig for livet – fodbold’. De gør sig klar til at hjælpe foreninger rundt omkring i Danmark.

”Fodbold har godt fat i børn op til 12 år, men der er et stort uudnyttet potentiale blandt de unge og voksne, som vælger andre motionsformer - eller ikke længere er aktive. Sammen med interesserede klubber vil DBU og DGI fodbold arbejde for at få flere unge og voksne til at finde eller genfinde glæden ved fodbolden,” siger Bent Clausen, næstformand i DBU. 

Helt konkret kan klubber bestille et konsulentbesøg, hvor man sammen med konsulenten afdækker behov og får hjælp og konkrete redskaber til at gennemføre forandringer i klubben. Det ruster klubberne til arbejde mere målrettet med teenagere og voksne motionister - både i bestyrelseslokalet og på fodboldbanen. 

”Vores analyser viser, at der et stort potentiale i mange klubber i forhold til at fastholde de unge og tiltrække nye målgrupper; særligt voksne motionister, både uden og med tidligere fodbolderfaringer. Derfor vil vi gerne samarbejde med klubberne om bedre fastholdelse af teenagere og udvikling af nye tilbud til voksne motionister,” lyder det fra Lars Møller, formand DGI Fodbold

DBU og DGI forventer at tilbyde 100 forløb med fokus på teenagefodbold og 240 udviklingsforløb med fokus på voksenmotionister over de næste tre år.
Interesserede klubber kan henvende sig til: 

 

Fakta

- ”Bevæg dig for livet – fodbold” er en række klubudviklingsforløb, der dækker alt fra strategi til konkrete øvelser på træningsbanen
- DBU og DGI forventer, at hjælpe 340 klubber til 3000 flere teenagere og 10.000 voksenmotionister i løbet at projektperioden
- Projekt løber de næste tre år
- Projektet er en del af DIF og DGI fælles vision ’Bevæg dig for livet’
- Læs mere på: http://www.bevaegdigforlivet.dk/idraet-og-motion/fodbold

Seneste nyt fra "Foreningsdanmark"