Gå til forsiden
Nyt banner

Når hudfarve giver problemer på fodboldbanen

Hver tiende spiller, træner og dommer har oplevet racisme til fodboldkampe. Hvis det skal være slut med fornærmelser som “sorte svin” eller “abe”, kræver det nultolerance og fortsat fokus fra både klubber og spillere.

Can_04.12.jpg

Can Duncan i aktion på fodboldbanen.

AF: Anne Tjell, DBU Kommunikation


"Negerbolle", "du får en banan, hvis du scorer" og "perkerunge!" Det er eksempler på, hvad spillere og dommere må lægge øre til på fodboldbanen. Og desværre hører den slags ikke til sjældenhederne på grønsværen.

For en DBU-rundspørge viser, at knap 10 procent har oplevet racistiske tilråb i forbindelse med fodboldkampe, enten mod sig selv eller mod andre -  og det spænder over mindre episoder til grove racistiske verbale overfald.


“Skrid hjem, hvor du kommer fra!”

En af de spillere, der har oplevet racismen på egen krop, er 26-årige Can Dursun. Han har spillet fodbold i Danmark igennem hele sit liv. Hovedparten af tiden uden de store problemer, men der er også undtagelser, og det er dem, der gør indtryk:

“Jeg er blevet kaldt “fucking perker”, “sorte svin” og har fået at vide, at jeg skulle “skride hjem”, til trods for, at jeg har boet i Danmark hele mit liv. De fleste episoder er sket under ophedet stemning til kampe, men jeg mener aldrig, at det kan undskylde fornærmelser om min eller andres hudfarve.”

 

Mange hadefulde tilråb men kun få anmeldelser

Hos Institut for Menneskerettigheder ser man med med alvor på undersøgelsen fra DBU. Specialkonsulent i ligebehandlingsafdelingen, Nanna Margrethe Krusaa, fremhæver, at der findes mange eksempler på meget hadefuld tale i det danske samfund, men at det ikke afspejles i antallet af anmeldelser:

“Der er ikke ret mange, der anmelder racistiske ytringer og hadforbrydelser i Danmark. Det kan der være mange grunde til, men de færreste stopper nok op i situationen, siger fra og noterer navnene på modparten for at kunne gå videre med det. Måske tænker de, at det ikke nytter,” fortæller hun.

Can Dursun har heller ikke meldt episoderne, da han har forsøgt at løse dem selv ved eksempelvis at ignorere tilskuernes råb eller acceptere en undskyldning efterfølgende.

 

Grænsen går ved de personlige provokationer

Can Dursun er bevidst om, at han selv kan finde på at "stikke" til modstanderne på banen, og at han selv spiller for at vinde. Han kan derfor godt forstå, at man kan blive grebet af stemningen til en kamp. Men han bliver aldrig personlig og mener ikke, at racistiske tilråb kan retfærdiggøres:

“Jeg har heldigvis fået opbakning fra min klub, når grænsen er nået, og jeg mener, at det er meget vigtigt, at klubberne udviser nultolerance over for racisme. Der vil altid være nogle derude, som kan finde på den slags, så det stopper ikke af sig selv.”

Nanna Margrethe Krusaa er enig med Can Dursun i, at det kræver en indsats i fodboldmiljøet:

“Klubberne har et stort ansvar i forhold til at sikre, at de racistiske tilråb ikke finder sted. Der er nogle, der skal sige fra, og det skal ikke ligge hos den forurettede alene. Ellers kommer man ikke problemet til livs," siger hun og peger på indsatser som ‘Giv racismen det røde kort’ som et udmærket initiativ for at få sat fokus på en vigtig problemstilling. Indsatsen har nemlig gennem flere år formået at skabe opmærksomhed og debat om racisme i sports- og kulturlivet.

Om DBU og lokalunionernes rundspørge

En rundspørge om fairplay i breddefodbold i det danske fodboldmiljø blandt 875 personer (spillere, trænere, forældre, tilskuere og dommere), hovedsageligt tilknyttet breddekampe på børne- og ungeområdet. Rundspørgen er foretaget i maj-juni 2018.

Hvad gør du, hvis du vil anmelde racisme?

Hvis der er tale om noget strafbart, det vil sige en mulig overtrædelse af straffeloven, kan episoden meldes til politiet, og sagen går eventuelt videre til domstolene.

Hvis fodboldens regler er overtrådt, afhænger det af det sportslige niveau, hvilken vej, du skal gå:

På breddeniveau kontaktes den lokalunion, som klubben hører under, og som administrerer den pågældende række. De kan hjælpe med, hvordan sagen skal håndteres lokalt, og eventuelt med hvordan sagen kan indbringes for en lokal disciplinærinstans.

På eliteniveau kan klub/spiller klage til fodboldens disciplinærinstans via henvendelse til DBU. Fodboldens disciplinærinstans kan vurdere og afgøre, om der er sket en overtrædelse af fodboldens regler, og hvis dette er tilfældet, sanktionere forholdet efter DBU’s love. Disciplinærinstansen kan også tage sager om racisme op af egen drift.  

Seneste nyt fra "Socialt ansvar"