Gå til forsiden
Nyt banner

Skole

Vi han samlet lidt viden på skoleområdet. Find tal og fakta nedenfor.

skole16.jpg
AF: DBU Kommunikation

Fysisk aktivitet hos skolebørn

  • Danske skolebørn er blandt de børn i Europa, der rører sig mindst i hverdagen. Kun 11% af de 11-årige piger og 19% af de 11-årige drenge er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. Dermed er Danmark blandt de tre laveste placerede lande i Europa.

  • Drengene er generelt mere fysisk aktive end pigerne. Desuden bliver både piger og drenge mindre fysisk aktive, jo ældre de bliver.

  • De danske skolebørn er dog i top, hvis man ser på, hvor ofte børnene i deres fritid er fysisk aktive med høj intensitet. 

  • Der er er sket en social betinget polarisering i børns fysiske aktivet. Der er både flere børn end tidligere, der er meget fysisk aktive og flere, der er meget fysisk inaktive. Heraf er de socialt dårligt stillede børn mindre aktive i forhold til øvrige børn.

  • Fysisk inaktivitet medfører en øget risiko for udviklingen af fx kroniske sygdomme, overvægt og forhøjet blodtryk. Derudover er fysisk inaktivitet hos børn relateret til dårlig trivsel og har negativ indvirkning på læring, kognitiv funktion og motoriske færdigheder.

  • To ud af tre 11-15-årige lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at bevæge sig mindst 60 minutter om dagen.

  • Motion og bevægelse skal ifølge aftaleteksten for Folkeskolereformen først og fremmest implementeres i skolens hverdag for at bidrage til elevernes læring, sundhed og motivation. Det samlede omfang skal svare til 45 minutters daglig motion og bevægelse. 

Kilder: HBSC (Skolebørnsundersøgelsen), Sundhedsstyrelsen og Vidensråd for Forebyggelse

 

Forskning og resultater med skole- og fodboldforløbet '11 for Health

'11 for Health' har dokumenteret effekt på elevernes sundhed og giver:

  • Lavere blodtryk

  • Lavere fedtprocent

  • Bedre Fysisk Form

  • Øget sundhedsviden

  • Forbedret social dimension af trivsel

  • Øget kognitiv funktion (forbedringer i reaktionstid og arbejdshukommelse)

  • Øget muskelmasse

  • Øget muskelstyrke
  • Bedre balance


Kilder:

Tre danske artikler, som viser positive effekter på blodtryk, fedtprocent og fysisk form (Ørntoft et al. 2016), sundhedsviden og trivsel (Fuller et al. 2017) samt kognitiv funktion (Lind et al. 2018). Fra forløbet på Færøerne er der udgivet én artikel, som viser positive effekter på blodtryk, muskelmasse, muskelstyrke og balance, hos både piger og drenge (Skoradal et. al, 2018).

DBU's fodboldaktiviteter i skolen

  • ’11 for Health’ er et videnskabeligt dokumenteret undervisningsforløb, der har fokus på at øge skolebørns viden om sundhed og trivsel samtidig med, at de er fysisk aktive. Projektet til 4., 5. og 6 klasser, og er et samarbejde mellem DBU og SDU med støtte fra Nordea-fonden.

  • ’Hovedet, Kroppen, Klubben’: Tre dages undervisning bestående af en Trivselsdag (Hovedet), Sundhedsdag (Kroppen) og en Åben Skole’ dag (Klubben). Undervisningen opfylder kompetence- og vidensmål for både ind- og udskoling og er en blanding af klasseundervisning og praktiske øvelser. ’Hovedet, Kroppen, Klubben’ sætter både sundhed, trivsel og bevægelse på skoleskemaet.

 

Seneste nyt fra "Tal og fakta"